Træffes 24/7

Ring gerne og få et prisoverslag

Få styr på det hele med en huskeseddel​

Om mig

Når man mister en af sine kære kan det være svært at tackle situationen midt i sorg og træthed måske.
Jeg oplever man har stor glæde, af at der er en, der har overblikket og ved, hvad der skal gøres og sætter det kommende forløb i rammer i samarbejde med de pårørende.

Brancheforeningen Danske Bedemænds uddannelse har jeg gennemført og har hermed fået den viden der skal til for at give en seriøs og professionel vejledning ved henvendelse om hjælp til at få ordnet en begravelse/bisættelse

Jeg er loyal i mit arbejde og er underlagt tavshedspligt. Jeg respekterer enhver religion og giver altid et uopfordret prisoverslag ved samtalen og også gerne ved henvendelse for undersøgelse af priser hos andre bedemænd. Det er vigtigt for mig at gøre pårørende opmærksom på muligheder og rettigheder i forbindelse med et dødsfald og derefter lade familien selv afgøre, hvad de føler der er rigtigt for dem. Hvert dødsfald er unikt i sig selv og skal planlægges efter familiens ønsker. Jeg kommer gerne i hjemmet for at aftale det praktiske i forløbet.​

Jeg har flere års erfaring som bedemand. Med at gå ind i en samtale med de pårørende og lytte til, hvordan de gerne vil have forløbet tilrettelagt.

 Det er en stor opgave at kunne give til de pårørende at de får det som de ønsker og får lov til at få sagt det farvel, der er så vigtigt.

​For mig er det væsentligt at inddrage børn og unge i processen evt. med at give mulighed for at kunne lægge et brev, en tegning eller noget andet i kisten. Jeg forsøger også at få dem til at hjælpe med at lukke kisten og måske skubbe katafalken henad en lang gang på plejehjemmet, hvis de har mod på det. Så børnene føler de er inddraget på en naturlig måde og at alle hjælpes ad og det er ligeså naturligt at man kan være ked af det og det er helt i orden at man viser det. Hvis det bliver gjort naturligt for børn og unge, får de lettere ved at gennemgå sorgprocessen. Når børn oplever åbenhed, får de lettere ved at komme med spørgsmål eller andre ting, der presser sig på, senere i livet.

Min store interresse for sang/salmer har jeg dagligt glæde af når der skal synges ud fra eget hjem eller plejehjem. Jeg spørger de pårørende om de har et ønske eller om der var en sang afdøde var glad for, så vi kan få en mere personlig udsyngning.

Når man mister en af sine kære kan det være svært at tackle situationen midt i sorg og træthed.. 

Jeg kommer gerne hjem til jer, men har også et samtalerum, hvor vi ugenert kan planlægge forløbet til begravelsen.

 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Følg os på Facebook​

Jelling Bedemand v/Jette Holmgaard

Jeg hjælper gerne pårørende i den svære situation når de har mistet en af deres kære. Jeg tilrettelægger den svære afsked og evt udsyngning fra hjem/sygehus.

Hurtig navigation

Kontakt

Skråningen 3, 7300 Jelling